Site Overlay

Første feriedag: Stop i Erlangen ved Nürnberg

Vi kørte hjemmefra kl. ca. 6.40 og var ved Gedser Færgehavn kl. ca. 8.15 i god tid inden afgang kl. 09.00. Vi havde læst hjemmefra at den 18. juli 2026 ville blive årets travleste dag på Gedser-Rostock overfarten og færgen var ganske rigtigt propfuld. Jeg løb dog hurtigt op på første salen og kaprede et bord dér og snart var hele lokalet fyldt, folk sad på stole, de samlede sammen og hver en m2 var i brug. Det gik nu alligevel fint og kl. 10.45 var vi i land i Rostock.

Her skulle vi lige proviantere i Bordershop, der lignede sig selv selvom de var blevet overtaget af en ny forpagter pr. 1. juni. Vi købte lidt sodavand og slik så vi har til opholdet hernede.

Så gik det ellers mod Leipzig, hvor vi havde planlagt et stop ved Nova Indkøbscenteret, der ligger ude ved motorvejen. Jeg skulle ind og købe nogle solbriller og fandt dem også sammen med en poloshirt til kun 10 euro. Vi dalrede lidt rundt i centeret og købte lidt ind i DM også.. Hurtigt ude igen og forsætter turen mod Erlangen hvor vi skal overnatte på hotel Holiday Inn Express på Güterbahnhofstrasse 9. Vi boede her også sidste år og det er små værelser til tre personer, men til en hurtig overnatning og inkl. morgenmad er det helt fint.

Vi ankom til hotellet 19.30 og efter indcheck kørte vi over til det lokale bryggeri, Steinbach Bräu, hvor vi fik en øl og en Currywurst og nød stemningen. Det var virkelig hyggeligt og bryggeriet havde ikke mindre end 3 storke i reden ovenpå bygningen.

Jeg var desværre løbet tør for strøm på mobilen så jeg kan ikke dokumentere noget fra besøget medmindre jeg kan låne Dittes fotos som hun tog på turen. Dejlig aften og nu ligger vi på hotellet og slapper af.