Site Overlay

Berlin

Berlin – unsere Liebe!

Da jeg for efterhånden 11 år siden mødte Ditte, spurgte jeg hende om hun egentlig kunne lide Berlin. Det blev et kort og meget kontant “JA, DET kan jeg :)” og så tænkte jeg, “hmmm, det lover egentlig meget godt” og det skulle hurtigt vise sig, at jeg havde fundet en, der både elskede Berlin lige så meget som jeg selv og som endda kunne lære mig noget nyt om Berlin.

Tak for det, min skat!

Fast forward til 2016 – vi har været i Berlin op til flere gange om året, men i de senere år mest som en “jule-tur”, hvor vi har lejet en lille lejlighed i Neue Grünstrasse, der ligger i det tidligere ingenmandsland, tæt på “Spittelmarkt” og i gå afstand til Friedrichstrasse. Lejligheden ligger i sagens natur i en nyere bygning, så der er både parkeringskælder  og i det hele taget en ret moderne indretning. Ulempen er, at kvarteret er temmeligt kedeligt, men vi synes at fordelen ved en moderne lejlighed og ikke mindst parkeringskælderen, gør at vi foretrækker den. Prisen er også yderst rimelig. Kun 2800,- for en uge. (2016). Dog ser det ud til at også denne lejlighed er ramt at de stramme udlejningsregler for Berlin så det er ikke sikkert at vi kan leje den igen. Men heldigvis er der masser af andre muligheder!

Se vores billeder fra de forskellige Berlin ture ved at klikke på linket i ude i siden.