Site Overlay

Sommerferie igen..

Så har vi taget hul på sommerferien 2023. I år går turen ikke til de varme lande, men til vores elskede Berlin, hvor vi skal bo på et super lækkert lejlighedshotel, der ligger meget centralt. Måske endda for centralt da vi kommer til at bo stort set på Checkpoint Charlie med alt hvad det indebærer af turister og turistbusser.

Men vi kører først på lørdag. Idag kommer Carla nemlig hjem fra tre uger i Torquay, hvor hun har været på sprogskole og forhåbentlig oplevet noget fantastisk af det skønne England. Og i morgen har Ditte fødselsdag hvor vi også bare skal slappe af og hygge..

På lørdag går det så sydover via Storebælt og Flensburg til Berlin. Vejrudsigten lover varmt vejr.. På mandag skulle det blive op til 34 grader i Berlin, men heldigvis loves der køligere vejr senere på ugen.