Site Overlay

Minox C

Minox Subminiature kamera:

For et par år siden købte jeg brugt 3 Minox 35 mm kameras i den Blå Avis for næsten ingenting (300,-) og jeg fik hurtigt de 2 igang og har siden taget nogle film med 35 GT fra engang i firserne. Det tager faktisk nogle rigtigt gode billeder og jeg er super glad for det. Siden blev jeg opmærksom på at Minox jo har sin oprindelse i Riga (Letland) hvor man startede produktionen af de små submini kameras før anden verdenskrig og siden flyttede produktionen til Vest-Tyskland, hvor man i årevis producerede de små tekniske vidundere, Minox A, B, C, LX m.m. Jeg fandt et Minox C på Ebay som jeg for sjov bød på og til min overraskelse fik for sølle 400,-.  Det er SUPER lækkert, men det er lidt af en udfordring af få fat i film til det. Jeg har således måttet få fat i en såkaldt “Film-slitter”, der kan skære frisk film til 8,2 mm bredde og så derefter loade den ind i en gammel, tom filmkassette. Det lyder besværligt og det er det også, men det er stærkt tilfredsstillende at kunne “lave” en 36 billeders film til ca. 12.50,- pr. stk. istedet for at købe dem færdig til 25 Euro.

Fremkaldelse:

Fremkaldelse er også en lidt kringlet affære. Der er ingen labs i Danmark, der fremkalder, men hvis man fotograferer i sort-hvid (og alm. farve C-41) kan man sagtens fremkalde dem selv. Jeg har f.eks. måttet tilskære en gammel filmspole fra Paterson så det passer nogenlunde til en Minox-film. Så kører fremkaldelsen ellers normalt med den fremkalder der passer til eller som man har præference for. Mine foretrukne film er Ilford Delta 100 og Kodak T-Max 100 fremkaldt i Rodinal.

Det er svært tilfredsstillende og jeg hygger mig virkelig med det stadig. Næsten alle mine fotovenner er gået over til Digital så jeg er ret alene i min omgangskreds med denne hobby.

Her kan du se lidt eksempler på skud med min(e) Minox C:

Minox C Photos