Site Overlay

Isle of Wight 2024

Jeg tog flyet 16.30 mod Gatwick og kom frem kl 17.35 engelsk tid. Pas kontrol ved automat ligesom dengang i Eutiden og hurtigt med toget over til South-terminalen. Jeg skulle hente min tog billet og spise lidt inden toget 19.39.. Det hele gik meget hurtigere end planlagt så jeg nåede mit oprindelige tog 18.09, som dog var lidt forsinket, men efter et skift, nåede jeg “Portsmouth & Southsea” ca 19.55 i god tid til at nå Hovercraften 20.30.

Jeg har aldrig taget hovercraften over – så det var en “first” og det gik vildt hurtigt. 10 min efter stod jeg på Ryde Esplanade.

A bumpy ride

Gik op til Hotellet – Travelodge – midt i byen og fik mit værelse. Det er ok og ikke særligt dyrt, men man får hvad man betaler for.

Jeg gik derefter lidt rundt i byen som lider meget af butiksdød. Her er næsten kun butikker der sælger e-cigaretter, frisører og tatovører. NatWest er lukket og Barclays ligeledes. Begge bygninger er nu til leje.

Jeg fik noget godt at spise hos “Ryde Tandoori” der er en videreførsel af den allerførste indiske restaurant her i Ryde hvor jeg smagte indisk mad for allerførste gang tilbage i slut halvfjerdserne.

Jeg havde planlagt at tage en øl på Wheatherspoons soms var den eneste pub der havde lidt liv. “The Star” var lavet om til café og havde lukket. Det er ikke som det har været i byen, men det er vel ikke så underligt. Tiderne skifter og butikkerne flytter ud i centre. Kunne godt tænke mig at se hvad Newport kan byde på. Jeg skal jo have købt en gave til Eric, der fylder 80 i morgen.