Site Overlay

Juletur til Kiel 2023

Jeg fik aldrig skrevet noget under turen så her kommer et hurtigt sammedrag fra det vi oplevede på vores juletur 2023.

Det allerbedste ved turen var helt sikkert at alle var med – både Martin og Stephanie og deres kærester, Camilla og Peter, så vi var ikke mindre end 8 personer afsted.

Ditte havde fundet et hotel som hun syntes lød spændende – Me and All Hotel – og jeg checkede det ud og var helt enig. Det er et moderne hotel i bunden af havnen med en vibe som er lidt speciel. F.eks. var der poolbord og en gynge i receptionen som også indeholdt en frisør salon, der havde travlt. Der var Bordtennislokale og sauna så alt-i-alt var der gode faciliteter.

Vi kørte fra København 8.30 og kom over i et gedigent regnvejr. Jeg tror aldrig jeg har kørt i så meget vand og der kom også nogle vindstød i stormstyrke. Men vi kom frem til Flensburg ca. kl. 12 hvor Martin og Camilla ventede på os. Efter lidt shoppen her, kørte vi mod Kiel, som vi nåede ca. kl. 15.

Kaffe i Citti i Flensburg

Hotellet lå godt 1 km fra julemarkedet og det var en anelse langt fra mor/farmor så vi skal nok revurdere dette hvis vi skal afsted en anden gang.

Efter lidt diskussioner kom vi frem til at vi ikke ville køre ud til Lille Braueri, men tage op til julemarkedet og det gjorde vi så.

Her gik vi så rundt i en times tid, fik Glühwein og nogen fik sandwich og curry-wurst.

Så gik vi op af hovedgaden og nåede ved 18 tiden en burgerrestaurant “Hans Im Glück”, hvor vi fik bord til alle mand og vi spiste burger her.

Efter en hyggelig middag gik vi tilbage til hotellet. Farmor var træt og det var Camilla også der jo er gravid og derfor skal passe på sig selv og barn.

Vi hyggede lidt nede i loungeområdet. Carla gik op på sit værelse hvor hun max hyggede med film og serier. Alle var trætte så ved 22 tiden var det sengetid og vi fortrak til de lækre værelser.