Site Overlay

Parco Naturale Maremma – STRAND

Stephanie og Terkel skulle idag tilbage til Rom og vi havde planlagt at køre til stranden og det skulle ikke være en hvilken som helst strand. De typiske italienske strande med masser af liggestole, diskotekter og bibelip horn, har vi set og nydt så mange andre steder, så vi ville gerne se noget uforstyrret natur.

Parco Naturale Maremma ligger lidt uden for Grosseto ca. 1 times kørsel fra La Pieve så efter at have sat Steph og Terkel af ved Stationen i Grosseto, kørte vi til Alberese, som er en lille by der ligger på kanten af naturparken. Her parkerede vi på torvet (gratis) og tog en bus der gik helt ned til stranden. Fra busstoppestedet var der ca. 2-300 meter ned til stranden og selvom der var mange mennesker på stranden, var det en helt anden og uspoleret oplevelse. Den lækreste, bløde sandstrand og vand, der var omkring 25-26 C grader varmt. Lavt vand med masser af bølger gjorde det sjovt for Carla og Cecilie.. En total fed oplevelse og bestemt et sted vi vil hen igen.

Det bliver dog nok ikke i denne omgang da vi skal køre hjemad på lørdag, men vi taler allerede om “næste gang” vi skal herned, så vi skal nok nå det 🙂