Site Overlay

Potsdam – hvilken dejlig by

Potsdam

Vi havde jo valgt at overnatte i Potsdam på vejen hjem da det dels ligger relativt tæt på den danske grænse og dermed Rostock og dels fordi vi havde hørt meget godt om byen som vi selv gerne ville checke ud.

Vi havde booket os ind på NH Hotels Potsdam, som ligger MEGET centralt midt i den hollandske del af byen.  Vi ankom kl. ca. 19.00 efter at have stoppet i Dessau og set Bauhaus bygningerne, som var aldeles fantastiske, var det rart at komme til et hotel der lå centralt.

 

Vi parkerede bilen og gik ud i byen for dels at finde nogle sager til Ditte og undervejs fandt vi et sted, Kneipe Hafthorn  der serverede nogle heftige schnitzler, som selv Carla måtte spise.  Tilbage i sengen og sove til kl. 09.00 og op til en dejlig morgenbuffet, som vi guffede i os.

Så gik vi en tur i byen for at shoppe lidt og da vi blev trætte af det kørte vi ud til Garage Du Pont som jeg havde glædet mig til at besøge. Jeg havde set en udsendelse om restauranten på DK4 og ville gerne prøve den af. Vi fik salat, curry wurst og Croque Monsieur og det var rigtigt lækkert selvom der var MEGET ost på Carlas Croque Monsieur. Efter frokosten så vi “Bridge of Spies”, Glienicke Brücke, som var der, hvor man  udvekslede spioner under den kolde krig.

Vi så også noget af Berlinmuren, som stod tæt på broen.

Så kørte vi ud til Einstein Turm som er tegnet af en af kunstnerne i Bauhaus, Erich Mendelsohn, til Albert Einstein i 1922.

Vi mødte også Einstein som er observatoriets kat. Den var super sød og vi kælede med den. Carla synes at det var meget flot, men også underligt fordi at Einstein havde rigtigt været der.

Så kørte mod færgen i Rostock og efter lidt kø i selve Potsdam kom vi ud på motorvejen og nåede Rostock kl. 18.20 i god tid til at nå færgen kl. 19.15. Den kom ind lidt sent men vi kom ombord super hurtigt og vi sidder nu på færgen kl. 20.03 og er i Gedser ca. kl. 20.45.

En dejlig ferie er ved at være slut. Men vi håber at i har en rigtig god ferie

Hilsen fam. Cozens-Nielsen