Fredag den 19. februar 2016
Så kom vi afsted. Op tidligt fredag morgen den 19. februar for at køre vores lille skat, Carla, til Tølløse hos mormor og morfar. Vi var der allerede 6.30 og kørte igen – efter en lidt beklemt Carla havde sagt farvel – kl. 07.15 og var i lufthavnen ca. kl. 8 – en time før planen 🙂
Drak lidt kaffe og nåede flyet i ro og mag kl. 10.35. Flyturen var udramatisk lige indtil vi skulle lande. Vejret var fantastisk, solrigt men ret blæsende. Vi kom ind mod Luton nord-øst fra efter at have passeret Duxford Airbase (Imperial War Museum) syd for Cambridge. Ved landingen, som var under kontrol af first-officer, blæste det meget og vi kom ind med høj fart. Lige da vi skulle lande sagde jeg til Ditte at det ville blive en bumpy landing – jeg kunne fornemme at vi havde for høj fart og piloten valgte da også at lave en touch-and-go og gå rundt igen. Anden gang lykkedes det og vi kom ned.
Kom med et langsomt tog til London som vi nåede ca. kl. 13 (Kings Cross/Sct. Pancras). Vi offloadede baggagen i en locker og gik til fods ned til Tottenham Court Road, som vi tog næsten i fuld længde og stoppede både ved West End Cameras og Paperchase. Dernæst til Uniqlo, hvor jeg fik købt mig den lækreste dynejakke og et par gode cowboybukser. Efter en omelet på “Cafe Teo” på hjørnet af Mortimer Street og Newman Street gik vi retur til St. Pancras. På vejen kom vi forbi Gower Street, der har en fantastisk Waterstones. Faktisk noget af det bedste jeg har været i hvad angår udvalg da det ligger lige overfor Univercity College London. Vi shoppede lidt i boghandlen og gik derefter igennem Campus og fandt en lille perle af et museum – The Petrie Museum of Egyptian Archaeology. Videre ned til Stationen og efter lidt bøvl med at få købt et Travelcard til Ditte, kom vi med undergrunden til Algate East. Jeg brugte mit danske Mastercard med kontaktløs betaling. De har det overalt og i undergrunden fungerer det som et Oyster-card. Prismæssigt er det ligeså billigt som et Oystercard og man skal ikke købe kortet så man sparer 3 £.
Hotellet, som lå på Whitechapel Road 100, ligger i et lettere nedslidt område, men er ganske udmærket til prisen (133 £ for to nætter) og er rent og pænt. Det udmærker sig endvidere ved at ligge i gå afstand til de fede områder, Brick Lane, Spitalfields Market og Broadway Market, som i øvrigt var vildt fedt.
Vi hvilede os lidt mens vi lyttede til nabo-moskeen, der kaldte til fredagsbøn. Man skal ikke være muslimforskrækket, hvis man vil bo i den del af byen, men det er vi jo heldigvis heller ikke 🙂
View mod St. Pauls Cathedral fra Embankment Bridge
Ved seks-tiden tog vi afsted for at komme til Gordons Wine Bar, der ligger tæt på Charing Cross. Den var desværre propfyldt, men Lisa Daniel, Dittes veninde, kendte heldigvis en bar, der lå på den anden side af Themsen, så vi gik over Embankment Bridge og fandt “Topolski”, som var en kombination af bar, discotek og pool-sted. En flaske vin til pigerne og en Camden Pale Ale til mig satte aftenen igang og efter et par flasker vin og en masse snak, var det ved 22 tiden, tid til at vi fik lidt at spise. Vi fandt en asiatisk Ping Pong restaurant der serverede lækker dim-sum mmmm retter og spiste der.. Hjemme med undergrunden ca. kl. 23.30 – på hovedet i seng.
Lørdag den 20. februar 2016
Det var så dagen hvor vi om aftenen skulle se “Fun Lovin’ Criminals”, som var hele årsagen til vores tur.
Tidligt op og på gåben over til “Broadway Market”. På vejen stødte vi på de bycykler “Santander Cykles” eller “Boris Bikes” opkaldt efter Boris Johnston, som var borgmester da de blev indført. De kostede 2 £ pr. døgn plus 2 £ pr. 30 min. De første 30 min er gratis. Vildt fed service og vi kørte resten af vejen til markedet og satte cyklerne af der. Efter en hurtig rundgang, hvor vi så de lækreste madvogne og tasker, tøj og vinyl boder, fik vi en lækker morgenmad på en lokal cafe.
Ditte fandt nogle totalt lækre tasker som hun bare måtte eje, men efter at have tænkt sig om, kom hun frem til at det nok ikke gik at få dem med hjem i håndbagagen så det blev kun til en lille, men også ret lækker sag.
Efter en times tid på markedet, der af de lokale omtales som om man er ved at gentrificere Hackney, gik vi ned til cyklerne, men kunne ikke få nye da printeren med koder ikke virkede. Vi gik derfor langs kanalen indtil vi mødte næste hold “Boris Bikes” – og snuppede to og kørte mod Newington Green, hvor Ditte boede ovenpå en tyrkisk bager. Idag ligger der en Kebab-shop og jeg har stor forståelse for at man har boet tæt og dårligt. Så kørte vi nordpå og nåede Stoke Newington, som er en charmerende lille forstadsbydel, med pubber, restauranter og hvad der nu hører til. Lidt længere ude ved en park lå nogle ret kedelige men typisk engelske huse, hvor Marc Bolan (T.Rex) voksede op. Jeg måtte simpelt hen have taget et foto som jeg stolt viste til min ven, Henrik Asp, der er en stor T.Rex fan.
Retur mod Angel, Hoxton og Old Street hvor vi fandt et cykelstativ som vi dockede i. Gik derfra til Brick Lane og endte efter lidt gåen rundt, på Spitalfields Market, hvor vi fik “Pies and Mash”. Gik hele vejen tilbage til – og vi var godt trætte – hotellet, som vi nåede kl. 15. Vi havde fået noget ud af dagen og nu trængte vi til at hvile os inden aftenens koncert med Fun Lovin Criminals, der skulle finde sted ude i Kentish Town på o2 Forum. Vi skulle mødes med Lisa og måske hendes kæreste, David, som heldigvis kom med og viste sig at være en prima fyr. Men der var ingen af dem som egentlig kunne lide Fun Lovin Criminals 🙂 så det var vist en spøjs oplevelse for dem.
Lisa havde booket bord på “Bull and Last”, hvor en af finalisterne fra den britiske Masterchef, var kok. Det var ypperligt og også lidt dyrt, men et totalt hyggeligt sted, som jeg klart kan anbefale. De serverede en endnu mere ypperlig, lokal, brygget på East London Brewery Company, american pale ale, “Cowcatcher”. Hmmm, den smagte godt.
Afsted til koncerten, som vi kom til lidt sent så vi fik pladser allerøverst oppe, hvor vi så ok, men jeg synes det var lidt langt væk.
Koncerten var fed, men skæmmet af lidt dårlig lyd. Venuen var helt fantastisk – en gammel biograf med plyssæder (konverteret til at kunne tåle en koncert) og et helt suverænt loft.
#FLC #CFY20 happy 20th anniversary people #LoveYaBack @funlovincrims @OfficialHuey @BrianFastLeiser @frankflc3 pic.twitter.com/df8wmxiW9u
— Perry Smylie (@_celebrityLIFE) February 21, 2016
Det var en helt særlig aften. De spillede hele “Come Find Yourself”, som blev udgivet den 20. februar 1996 og altså fyldte 20 år netop den aften. Personligt holder jeg allermest af “The Grave and The Constant” – den har en helt fed rytme 🙂