For et par år siden begyndte jeg igen af fotografere analogt. Det vil sige at jeg begyndte at bruge min gamle Contax 139 og fotografere med gammeldags film – altså dem der der skal fremkaldes før man kan se noget.. 🙂 Et par uger efter min første film, lånte min datter Contax’en – jeg har ikke fået den igen og hver gang jeg nævner det, skal hun lige bruge den for den er for fed 🙂 Min omgangskreds fandt det besynderligt – man tager jo fede fotos med mobilen så hvorfor bruge tid på noget så åndsvagt som en gammeldags proces?
Jeg forstår det egentlig godt – men der er nu altså noget ved et analogt foto. Det har så mange flere nuancer end et digitalt og det virker altså mere “lækkert” og “ærligt” på mig. Jeg har adskillige digitale kameras og jeg tager masser af fotos med dem, men intet slår følelsen af et analogt foto.
I slutningen af 2015 fandt jeg i den blå avis en annonce hvor en sælger ville sælge 3 stk. Minox 35 Kameras for 450,- . Han anede ikke om de virkede og da jeg fik prisen ned på 300,-, slog jeg til og blev den lykkelige ejer af 3 af de kameras jeg virkeligt ønskede mig i 80’erne men som jeg ikke havde råd til. Jeg har med lidt snilde fået alle tre til at virke – et af dem er fra 1983 (samme år som Martin, min søn, er født) og det tager brilliante fotos.
I love it.
Min Minox 35 GT – Automatisk lukkertid og manuel blændeindstilling.
Jeg har haft et par sort-hvide film igennem, men farve er nu min favorit. Glæder mig til at tage masser af fotos med det til sommer.
Se blot Cecilie – taget på Kodak Ektar 100 – scannet hos NV foto i lav opløsning. Vent blot til jeg får scannet det i høj opløsning.