Site Overlay

Turist i Hamburg

Jeg sov lidt længe idag – til kl. 8.00 og var nede til morgenmad kl. 8.30. Her er rigtig mange mennesker – jeg tror hotellet er fuldt – og der var gang i den til morgenmaden.

Vi havde lagt en løs plan for dagen og tog med toget fra Osterstrasse ind til Gänsemarkt, hvor der kun var kort til en fotohandler vi havde besluttet os for at besøge: Photohaus der lå i “Collonaden” tæt på Alster. Det viste sig at være en rigtig fin butik med en større brugt samling af Analoge kameras, herunder også en Minox C og Minox B. Det er første gang jeg ser dette i en detailhandel. Minox C stod til 79 Euro inkl. C4 Blitz, hvilket er lidt dyrere end på f.eks. Ebay men ikke urimeligt. En fin butik der var et besøg værd. De flytter iøvrigt snart til en anden adresse og skrifter muligvis navn. De er nemlig blevet opkøbt af “Meister Photo”, som er en anden fotobutik i Hamburg.

Efter besøget her gik vi ned forbi Apple Store, Europapassage, Manufaktum og endte på Museum fur Kunst og Gewerbe (Kunst og Design) hvor de blandt meget andet havde den kendte Spiegel-Kantine, der er designet af Verner Panton. Selve museet var meget interessant men jeg var kun kommet for at se Spiegel-kantinen som var vildt, vildt flot. Jeg er vild med det design. Stor oplevelse.

Hjemad forbi Schanze, hvor vi fik en pandekage på hjørnet af Susannestrasse. Den lå lidt tungt og vi tog hjemad lige efter da vi var trætte og ville hjem og slappe af. Nu ligger jeg her på hotellet og hviler lidt inden vi måske vil ud og spise.. Lige nu er vi mætte 🙂

Det har regnet stort set hele dagen.. Håber det bliver bedre i morgen – gider ærligt talt ikke ro i regn.