Site Overlay

Sidste dag i Paris

Udover forsøget på lommetyveriet, gik dagen rigtigt godt.

Vi tog over i Marais og gik forbi Prompidou centeret, der var ved at blive bygget om og derfor var omkranset af stilladser. Kvarteret sagde os ikke rigtigt noget og efter et besøg i BHV stormagasinet, gik vi over og så resterne af Notre Dame.

Det var en stor byggeplads og de skal nok få den i orden igen.

Canal St Martin

Jeg havde hjemmefra udforsket området ved Canal St. Martin og ville gerne derover. Via Metroen kom vi fluks derover og området skuffede ikke. Dejlige caféer og restauranter, spændende butikker og god stemning.

Efter en hurtig kop kaffe, tog vi tilbage til Gare du Nord og hentede vores bagage, der stod i en locker.

Total vrimmel og midt i myldretiden men vi kom med toget til CDG, hvortil vi ankom ca kl 18.45..

Alt forløb planmæssigt – flyet afgik til tiden kl 21.20 og jeg sidder nu og skriver dette i flyet, der er ved indflyvningen til København. Vi lander nok 22.45 eller deromkring så det er gået stærkt..

En dejlig tur er slut – jeg er bestemt ikke færdig med Paris!