Site Overlay

Grønlandsk mad

Min ven fra kajakklubben, Morten, arbejder i Nuuk i Arktisk Kommando, hvor han står for alt vedrørerende indkvartering af det personel, der arbejder heroppe. I takt med den politiske udvikling, er de blevet flere og flere heroppe. Morten selv bor i centrum af Nuuk og kan gå de fleste steder hen.

Jeg synes ikke jeg kunne komme til Nuuk uden at hilse på og vi aftalte at vi skulle spise ude og da Morten foreslog at det blev grønlandsk inspireret, valgte vi restaurant Killut, der ligger i forbindelse med det gamle “Hotel Godthåb”, som jeg husker fra tidligere besøg.

Vi tog menuen, der blandt andet bestod af Rødfisk Carpaccio og Hvalros steg. Det første var rigtigt godt – det andet må jeg vist sige, at det har jeg prøvet og behøver ikke prøve igen. Martin var så klog at vælge en god steak. Heroppe får de eksport kvaliteten af kød så der er gode muligheder for at få en rigtig god steak.

Hvalros bøf – been there done that.

Vi havde en super hyggelig middag og det var dejligt at høre om Mortens erfaringer heroppefra og jeg tror det er fint at Martin lærer Morten at kende. Vi rundede lige “Daddys” – en rimeligt nedslidt pub, der er stedet at gå i byen her. Morten ville vist gerne have haft en enkelt øl eller to der, men vi var trætte så vi valgte at køre.