Fredag havde vi ikke rigtigt nogle faste planer. Carla ville gerne i en “Hema”-butik da hun havde set en bamse hun gerne ville købe der og da der lå en ude i Steglitz, hvor vi tidligere havde været fordi der ligger en Globetrotter derude, kørte vi derud.
Steglitz er en bydel i det tidligere vest, som i Berlin-Guide, bliver beskrevet som Berlins “Charlottenlund”. Der er noget om snakken. Hovedgaden hedder Schlossstrasse og her ligger ikke mindre end tre indkøbscentre, hvoraf de to er på vej ned af bakke og det sidste og nyeste, “Berlin Boulevard” er pænt og lækkert. I gaden ligger også den nyeste “Globetrotter”-filial, der også er ret lækker men mangler det unikke, der tidligere har været i Globetrotter filialer. I den gamle filial var der f.eks. et stort bassin, til at teste kajakker og kanoer i. I den i Köln, er der også et stort bassin i bunden af butikken. I Hamburg er der kano-elevatoren osv. I den nye i Berlin er der ingenting. Det er blot en lækker butik i tre etager med alt i udstyr.
Nå, vi tog derud og flanerede rundt i gaden. Jeg fik lige købt lidt i “Decathlon”, Carla fik sin bamse og vi forsøgte forgæves at finde en asiatisk restaurant der tog kreditkort. Det endte med frokost på gaden i form af en Currywurst, som man sagtens kunne købe på kort.
Forinden nåede vi at besøge den lokale “Hugendubel” boghandel. Det var en ret stor filial indrettet lige efter mit hovede. En stor afdeling med lænestole og sofaer, hvor man kan sidde og læse i de du udvalgte bøger og en stor cafe, hvor man også kunne sidde med bøger og drikke en kop kaffe. Alt sammen i lækre omgivelser med masser af bøger både på tysk og engelsk. En boghandel der kan tage kampen op mod internethandel. Amazon har endnu til gode at kunne levere stemning og hygge i købsprocessen.
Vi tog hjem ved fire-tiden og hvilede os i lejligheden.
Til Carlas store glæde tog vi el-løbehjul over til Monsieur Voung i Alte Schönhauser strasse hvor vi fik et bord udenfor næsten med det samme. Vi fik lækre ris og nudelretter og Carla spiste det uden problemer. Restauranten er lidt af en institution i Berlin og har siden de åbnede i 1999 haft kø af ventende gæster udenfor stort set hele tiden. Idag kan du tilmed købe en kogebog med retter fra restauranten.
Vi gik lidt rundt i kvarteret efter middagen og tog igen el-løbehjul hjem fra Dom. I seng ved tolv-tiden og mentalt klar til at køre hjem lørdag.