Site Overlay

Nu ved jeg hvad jeg gider og ikke gider..

Jeg har rejst rigtigt meget både på job og som privatperson. Med årene har jeg fundet ud af hvad jeg egentlig ikke gider at se når jeg kommer til en storby. Jeg kunne f.eks. aldrig drømme om at hoppe på en sightseeing bus, proppe en audioguide i ørene og blive kørt rundt i en storby sammen med andre turister. Nogle vil mene, at det er en god ide, men jeg gider det altså ikke.. Jeg opsøger normalt heller ikke steder, der minder mig om Strøget oppe ved Rådhuspladsen i København. Mange mennesker, dårlige restauranter, kedelige cafeer og  kædebutikker, der findes i enhver storby.. Og jo, jeg HAR siddet på Markuspladsen i Venedig – men jeg gør det ikke igen 🙂

Næ, jeg vil meget hellere bruge lidt tid foran computeren på forhånd og så der vælge de seværdigheder ud jeg gerne vil se og så selv finde derhen enten i bil, i bus eller til fods. På den måde kommer jeg ofte forbi den lille cafe, som bliver en af rejsens højdepunkter, ser den spændende butik, som gør at man kommer igen eller møder nogle spændende mennesker. Nu er jeg f.eks. i Wien for første gang i mit liv, hvilket er vildt dejligt at opleve sammen med Ditte og Carla. Jeg har på forhånd valgt ud at jeg skal se Augarten fordi der står to intakte WW-II bunkers endnu, besøge “Supersense” hvor den gale mand, Florian Kaps, (manden der reddede Polaroid filmene)  huserer og selvfølgelig se Belvedere med de fede malerier af Gustav Klimt. Samtidig bor vi lokalt i en feed AirBnB lejlighed tæt på Donau, hvor vi kan tage hen og bade. Vi handler lokalt, taler med de lokale (værten) og det hele er lidt mere autentisk. Det er det jeg godt kan lide. Som når jeg bevist søger udenfor centrum i Köln fordi jeg husker at der lå en fed cafe ved siden af en endnu federe boghandler på vejen ind til centrum. I Berlin gider jeg snart ikke længere Prenzlauer Berg. Det er efterhånden svært at finde en tysker i det område. Alle er jo enten turister eller tilflyttere, der skal opleve Berlin. Det  kan jeg sagtens forstå, men jeg søger nu over i Kreuzberg, der for mig står som noget mere ægte Berlin. Det er her man blandt alle tyrkerne finder noget mere ægte berlinsk stemning af slidt punk, tristesse og forfald. På grænsen til det tidligere Øst ved Schlessiches Tor kulminerer det inden det går over i forstad på vejen til Treptow.

Nå, det blev en længere smøre.. Idag skal Wien indtages! More to come!