Site Overlay

Nuuk til fods

Igår gik jeg rundt på må og få i Nuuk. Jeg ville bare ned til Kolonihavnen for at få nogle flotte fotos af de isblokke, der ligger på stranden og måske se resterne af Ice Festival som jeg desværre missede i søndags.

Jeg kom også derned men der lå simpelt hen så meget sne at det ville have været farligt at gå ned på stranden. Det må desværre blive en anden gang.

Kolonihavnen

Martin ringede og vi spiste frokost på Cafe Esmeralda, som ligger lige overfor hvor han arbejder. Jeg fik en Pariserbøf, der bestemt kunne have været bedre. Der er faktisk langt mellem de gode spiseoplevelser og man kan nemt falde i noget møg. Det gjorde vi også til aften hvor vi købte take-away fra et sted, hvor man angiveligt solgte thai-mad. Det var noget ubestemmeligt noget – dér spiser jeg ikke igen.

Aftenen blev tilbragt foran Netflix hvor vi hyggede os. Jeg havde sat min app til at advare om der kom Nordlys og minsanten om jeg ikke fik en notifikation om at der ville være Nordlys inden for den næste times tid.

Nordlys fotograferet fra Norsaq 11B

Jeg lagde fotoet ud på Facebook og her til morgen viser det sig at Ida, min kontakt fra Københavns Kajakklub, bor i nr. 9A. Verden er lille.