Site Overlay

La Pieve renovering

I 2021 valgte Luca Petri at droppe udlejningen af alle ferieboligerne – og så måtte vi jo tage til Grilli i stedet for – idet de ville renovere La Pieve. Der var ikke nogen oplysninger udover at de havde store planer. Vi fik dog oplyst at der ville være en bar og muligvis også en restaurant og at de ville renovere nogle af de lejligheder, der lå oppe ved receptionen.

Vi ankom i lørdags og vi havde hørt at de ikke var “helt klar”. Det var de heller ikke restauranten og baren åbner tidligst om en måned, men de er dog næsten klar med renoveringen af lejlighederne. De er godt nok blivet lækre, men de er så moderne at jeg tror de vil tiltrække en anden type gæster end dem der indtil nu har valgt La Pieve.

Restauranten kommer til at ligge med en terrasse, der har udkig over hele området. Det bliver meget lækkert.

Søndagen gik med afslapning ved poolen og en tur til Grosetto hvor jeg ville i Decathlon for at købe nogle cykel shorts og en cykel trøje i deres eget mærke som de sælger til fornuftige priser. Shorts havde de dog ikke i min størrelse og jeg ville heller ikke have dem med sædepude så det blev ikke i denne omgang men jeg fik en lækker cykeltrøje.

Vi havde egentlig ikke planlagt det,men da vi kom hjem foreslog vi at vi tog en tur til Cana og spiste på Da Noi Cana, som vi havde været på så mange gange tidligere. Hyggelig aften og dejlig mad.

Idag, mandag, har vi slappet af ved poolen og hygget i skyggen. Her er ved at være varmt – vi har ca. 33-34 grader men det lufter dejligt så vi overlever det fint.