Site Overlay

Søndag i Berlin

Vi var godt trætte efter dagen igår så vi havde ikke så travlt med at komme ud og igang en søndag. Alt er stort set lukket på nær museer og cafe/restauranter så med en løs plan kom vi igang.

Vi spiste en dejlig hjemmelavet morgenmad i lejligheden og fik badet og gjort os klar til afgang kl. 12.00. Her gik vi de ca. 100 meter over til:

Die Mauer in Berlin – Assi panorama

Det var utroligt flot og godt lavet! Man fik virkelig følelsen af at stå ved muren og det var helt vildt at man fik fornemmelsen af grænsevagterne fra den anden side holdt øje med en. En fed oplevelse og kan varmt anbefales. Det koster 11,- euro pr. voksen (2023).

Mauer Park:

Efter panoramaet gik vi hen til bilen og kørte over til Mauerpark, hvor Ditte gerne ville se markedet og de bands der eventuelt spillede. Vejret var trykkende og mega varmt, men vi hyggede os på markedet hvor Carla fik købt en ring og vi andre en forfriskning. Vi gik tilbage gennem Odebergerstrasse og fandt den indiske restaurant hvor old-boys klubben spiste tilbage i 2011. Frokosten bestod af en gang Butter Chicken og Chicken Korma og godt mætte gik vi op af casting-alle (Kastanien Alle) til Schwerdter Strasse hvor vi parkerede.

Efter en del diskussioner kørte vi over til Cafe am Neuen See, som viste sig at være en fantastisk perle af en biergarten med restaurant, der ligger ned til en sø i Tiergarten. Her kan man leje både og nyde livet på afslappet vis uden fine fornemmelser. Virkeligt fedt sted – kan også varmt anbefales.

Tilbage med bilen som vi har parkeret i “Frederichstrasse passagen” til kun 8,- euro for et helt døgn. Noget billigere end de 23 Euro i døgnet det koster at holde ved hotellet. Der er ca. 5oo meter derhen, men det gør ikke noget for vi skal formentlig ikke bruge bilen i de næste par dage.