Site Overlay

Sidste dag i Berlin

Damn, hvor går en uge hurtigt..

Idag fredag er vores sidste hele dag i Berlin for denne gang. Vi stod sent op og kom først ud omkring 12.30 og da det endelig var min tur til at bestemme en lille smule, ville jeg ud og tage nogle fotos som har stået på min ønskeseddel i mange år.

Ernst Thälmann Park:

Det bragte os til “Ernst Thälmann Park”, hvor der står et monument af den tidligere formand for det tyske kommunistparti, Ernst Thälmann. Det kan næsten ikke blive mere DDR. Statuen i bedste sovjet-stil og plattenbau i baggrunden. Jeg skød en serie digitalt både i farve og s/h plus nogle SX-70 fotos, der dog ikke blev allerbedst. Men flot var det – ville nu gerne have haft pigerne til at lave et af de berømte hoppe-fotos netop der, men de var ikke rigtigt i humør til det.

img_9769jpg_28476654925_o

07302016121906

Instant foto: SX-70, Impossible Sort/hvid

 

img_9768jpg_27860081404_o

Birkenstock sandaler til Carla

Så gik turen til Mitte for at finde Birkenstock flagship store, der har Birkenstock i børnestørrelser. Hold da op et gedemarked. Sort af mennesker i en meget lille butik og udsolgt af mange modeller i str. 34. Men det lykkedes at finde netop en model, Carla ville have og så var alle glade. Videre til “Uniqlo” for at finde de superbillige børne nederdele til 6€ som vi fandt i butikken oppe på Leipziger Platz. Vi fandt dog hurtigt ud af at netop butikken på Rosenthaler Strasse IKKE førte børnetøj så vi drønede ned til “Mall of Berlin” og jeg sendte pigerne i Uniqlo dér og gik selv over for at finde et gammelt DDR vagttårn, der står i Erna-Berger Strasse.

img_9778jpg_28398466101_o

07302016123140

Instant foto: SX-70, Impossible Film

Her mødte jeg 20-25 italienske turister, der havde taget turen i 12 cykeltaxier så det var svært at tage et foto uden enten at få en blåklædt italiener eller en cykeltaxi med i fotoet. Heldigvis forsvandt de hurtigt og jeg fik skudt et par billeder uden dog at være helt tilfreds.

Tilbage og møde pigerne og så gik vi lige en tur i Kaiser’s for at købe noget lækkert til aftensmad. De havde dog ikke noget særligt så vi endte med at købe pizzas fra Word-of-Pizzas på hjørnet. Ikke de bedste men smagte ok.

Vi planlægger at køre tidligt mod Rostock i morgen og evt. tilbage nogle timer i Rostock By eller ude ved Warnemünde. Vi skal med en færge kl. 19.00 og der er propfyldt så det gælder om at komme tidligt frem.